Spørgsmål Til Denne Lejlighed?
Daglig pris fra | € 225 |
Slutrengøring | € 221 |
Antal gæster | max 6 |
Antal soveværelser | 3 |
Afstand til centrum | 1.00 Km |
Rygning | Nej |
Stor dejlig lejlighed på 162 m2.
Lejligheden befinder sig i en af Københavns højeste ejendomme "Bohrs Tårnet" som er placeret i Carlsbergbyen, hvor Bryggeriet Carlsberg tidligere producerede drikkevarer. Carlsbergbyen er en helt ny bydel, der er lykkedes med at kombinere de smukke historiske bygninger med ny arkitektur, grønne områder, legepladser og gode spisesteder. Carlsbergbyen støder på den ene side op til Søndermarken og Zoologisk Have, men har også det hippe Vesterbro og det klassiske Frederiksberg til nabo.
Fra lejligheden har man en fantastisk udsigt over København til Tivolis festfyrværkeri og til Øresundsbroen til Sverige. Der er med S-tog fra Carlsberg Station lige nedenfor "Bohrs Tårnet" forbindelse til Hovedbanegården ved Tivoli på blot tre minutter, ligesom busser og metro sikrer hurtig transport til andre dele af København.
Lejligheden indeholder følgende:
Entre, stort kombineret rum som består af stue/spisestue og køkken. Derudover er der 3 soveværelser med en kombination af dobbeltseng og sovesofaer. Lejligheden har 2 badeværelser med brusenicher.
Lejligheden har følgende faciliteter:
Wifi, Tv med lille tv-pakke, opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler.
Lejligheden er placeret på 9. sal i ejendom med elevator.
Vi er ofte meget fleksible for tidligere check-in eller i det mindste at stille bagagen fra kl. 10:30, hvis det er muligt på dagen, afhængigt hvad tid den foregående gæst rejser.
Master bedroom: Dobbeltseng 180 x 200 cm
Soveværelse 2: Sovesofa 160 x 200 cm
Soveværelse 3: Sovesofa 160 x 200 cm
Som sikkerhedsforanstaltning afkræves ved ankomst kreditkort oplysninger som garanti for skadesdepositum på 1000 Euro.
Der kan være mulighed for at aftale en særpris og særbetingelser for længerevarende ophold.
Ved ophold over 30 dage. kræves 1 måneds husleje i sikkerheds depositum.
Ankomst mellem 15:00 og 00:00
Afrejse inden 10:00
Det skal betales ved reservationen sammen med lejeprisen:
Slutrengøring (Obligatorisk): 221.00€
Betales på stedet
Ikke inkluderet i lejeprisen:
Høj stol (På forespørgsel): 15.00€
Barneseng (På forespørgsel): 15.00€
Sen ankomst (På forespørgsel): 60.00€
Inkluderet i lejeprisen:
Sengelinned og håndklæder ( første sæt )